Domaine Armand Gilg

Tidligere
Næste

Efter 16 generationer og mere end 400 år i vinmarkerne, må man antage, at et eller andet begynder at sidde på rygraden. Hos Armand Gilg er man vinbønder på gammeldags manér: Man gør alt selv. Planter, beskærer, høster, producerer og sælger. Det betyder, at familien kender hver millimeter af deres 29 hektar. Vejrguderne – som er enhver vinbondes mægtigste mod-og eller medspillere – kan næppe udtænke vejrlig, slægten ikke har prøvet kræfter med før. Uanset hvad der sker, er det på med kasketten og videre fremad. Den hårdførhed er det bedste afsæt for gode vine, hvis ellers terroir’et er i orden. Og det er det her i Mittelbergheim i Alsace. Byen er klassificeret som en af Frankrigs smukkeste, og vinen giver omgivelserne et ekstra nøk opad. Andersen Wines er blevet venner af huset og er kommet her i årevis. Kvaliteten svigter aldrig. Huset er især kendt for sin crémant, men skaber også spændende vine med udgangspunkt i de 7 traditionelle druetyper i Alsace, ikke mindst på deres 6 hektar Grand Cru marker.

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.